Pinse er den kristne højtid, som betragtes som den største af højtiderne. Med pinse fejrer vi nemlig
Helligåndens komme til menneskene og dermed selve det, at vi kan være kristne mennesker og kan udbrede det kristne budskab til alle mennesker på jorden.
Pinsen fejrer vi over to dage: Pinsedag, som er søndag og 2. pinsedag, som er den efterfølgende mandag, I modsætning til den danske fejring af påske er pinsen derfor en forholdsvis kort højtid, men den vægter højt i forhold til sit teologiske indhold.
Pinsen falder altid syv uger – eller 50 dage – efter påske, sådan at forstå, at der er netop syv uger mellem påskedag og pinsedag. Pinsen falder derfor som regel lige i begyndelsen af den skønneste sommertid, så vi forbinder også pinsen med sommerens komme og fejrer det med at se pinsesolen danse pinsemorgen. Selve ordet pinse har sin rod i det græske ord ‘pentekoste’, hvis betydning er ‘halvtredsindstyvende’.
Hvad er pinse
Som nævnt er pinsen en fejring af Helligåndens komme til jorden. Da Jesus var blevet korsfæstet, begravet og atter opstanden fra sin grav, skulle hans disciple løse den opgave, han havde stillet dem før sin korsfæstelse: De skulle udbrede det kristne budskab på jorden, altså missionere. Men de havde tabt om ikke troen så tråden efter Jesu død, så de var ikke i stand til at tage ud i verden og udbrede det kristne budskab. Men en dag, da de var forsamlet, kom Helligånden til dem i form af ildtunger og tungetale, og de fik igen indgydt modet til at udbrede det kristne budskab i verden. Man kan sige, at pinsen på den måde er en kristen genfødsel, som genoplivede det budskab, som havde lidt et skibbrud med Jesu korsfæstelse.
Hvorfor holder vi pinse
Pinsen er på den måde vores nutidige fejring af kristendommens genfødsel, og derfor er denne højtid så vigtig. I nogle kristne retninger er pinsen så vigtig, at man ligefrem har opkaldt sin kirke efter den: Pinsekirken. Her dyrkes også tungetale og dermed en meget fysisk fortolkning af Helligåndens tilstedeværelse.
For mange kan det være svært at forstå, hvad Helligånden er – vi taler om Faderen, Sønnen og Helligånden, og Helligånden er dermed en del af treenigheden, de tre symboler på kristenheden. Men i modsætning til Jesus er Helligånden ikke noget fysisk. Vi har derfor symboliseret den med forskellige ting, som vi kender – blandt andet duen, som symbol på freden, Helligånden og næstekærligheden. Fisken er også et symbol på troen, som har rod i vores forsøg på at skabe et billede af Helligånden.
Pinsen fejrer, at Jesu disciple da blev i stand til at udleve den missionsbefaling, som Jesus havde givet dem, en befaling som de var stødt på grund med. Og den dag i dag er missionsbefalingen, budskabet om at udbrede det kristne budskab til hele menneskeheden, en af de bærende søjler i den kristne tro. Som en understregning af, at pinsen og Helligånden handler om at udbrede kristentroen og de kristne budskaber, kaldes Helligånden også for Talsmanden.
Den verdslige fejring af pinsen
I dag er pinsen også en lejlighed til ikke alene at tænke over det kristne budskab, men også at mødes med familie og venner. Vi ses til traditionsrige frokoster Pinsedag, og fortsætter festen, kan vi ende nede ved stranden med udsigt til den opgående sol: Vi har tradition for at se pinsesolen danse, når den stiger op af havet gennem morgendisen. Både som et glædens budskab og som et skønt varsel om den forestående sommer.
De senere år er der flere inden for det kirkelige miljø, der har forsøgt at knytte pinsen til den fremadstormende danske køkken, som har fostret nogle af verdens bedste restauranter. Tidligere var pinsen nemlig ofte en højtid, hvor man især spiste fisk, og det har man så forsøgt at genoplive. Både med servering af fiskeretter ved gudstjenesterne i kirken og ved hjælp af kogebøger og andet, som kan inspirere folk til at at spise fisk i pinsen.
Der er mange ting, der tidsmæssigt er knyttet til pinsen. Håndværkere, borgerfolk og andre trak i ‘pinsesnittet’ og holdt pinsefrokost ved skov og strand. Det var praktisk at anskaffe sig nyt sommertøj til pinsen, hvor man kunne få det taget i brug og skifte fra vintergarderoben.
På landet var der ting, der skulle gøres inden pinse. Blandt skulle husene være nykalkede til pinse. Det var ikke alene, fordi det så smukt ud i sommersolen, men også fordi at efter pinse er det så megen tørrelse i luften, at det kan være svært at få kalken til at binde ordentligt til murværket. Så at ordne disse ting inden pinse var både et udtryk for, at tingene skulle være flotte at se på, og for en faglig viden.