Store Bededag var i århundreder en fast del af den danske kalender. Men i 2023 vedtog Folketinget at afskaffe helligdagen, hvilket trådte i kraft i 2024. Afskaffelsen af Store Bededag blev et af de mest debatterede politiske emner i nyere tid – både på grund af beslutningsprocessen og de begrundelser, der lå bag. Men hvornår blev Store Bededag afskaffet, hvorfor, og hvem tog beslutningen?
Hvornår blev Store Bededag afskaffet?
Store Bededag blev formelt afskaffet ved lov i februar 2023, da et flertal i Folketinget stemte for. Beslutningen trådte i kraft fra kalenderåret 2024, hvilket betyder, at dagen fra og med dette år ikke længere er en officiel helligdag i Danmark.
Tidligere lå Store Bededag fast på den fjerde fredag efter påske. Danskerne havde tradition for at spise varme hveder dagen før og holde fri. Disse traditioner blev rystet, da regeringen besluttede, at Store Bededag skulle fjernes fra listen over danske helligdage.
Hvorfor blev Store Bededag afskaffet?
Begrundelsen bag afskaffelsen af Store Bededag var primært økonomisk. Regeringen ønskede at øge arbejdsudbuddet og bruge den ekstra produktivitet til at finansiere et øget forsvarsbudget. Baggrunden var Danmarks forpligtelse til NATO og behovet for at styrke forsvaret i lyset af den geopolitiske situation i Europa – især Ruslands invasion af Ukraine.
Ved at afskaffe én helligdag kunne staten ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 3.000 fuldtidsstillinger og derved spare milliarder, som kunne kanaliseres direkte til militæret. Dette argument blev dog mødt med skepsis fra både økonomer, fagforeninger og almindelige borgere.
Hvem stod bag beslutningen om at fjerne Store Bededag?
Det var SVM-regeringen – en midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – der stod bag lovforslaget om at afskaffe Store Bededag. Statsminister Mette Frederiksen (S) spillede en central rolle i processen og forsvarede beslutningen som nødvendig og ansvarlig i en krisetid.
Oppositionen, herunder Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, var stærkt imod forslaget. Kritikken lød især på manglende inddragelse, hastværk og fravær af folkelig opbakning. Flere mente, at befolkningen burde have haft mulighed for at stemme om ændringen via en folkeafstemning.
Hvordan reagerede befolkningen på afskaffelsen?
Afskaffelsen af Store Bededag skabte massiv modstand. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) arrangerede i februar 2023 en af de største demonstrationer i Danmark i nyere tid med over 50.000 deltagere på Christiansborg Slotsplads. Målet var at få regeringen til at trække lovforslaget tilbage – uden held.
Der blev også indsamlet mere end 400.000 underskrifter imod afskaffelsen, og både biskopper og præster udtrykte dyb bekymring over, at en historisk og kirkelig forankret dag blev fjernet af økonomiske grunde.
Hvad betyder det i praksis, at Store Bededag er afskaffet?
Siden 2024 er Store Bededag en almindelig arbejdsdag. De fleste danskere skal nu møde på arbejde, medmindre deres overenskomst eller arbejdsgiver kompenserer på anden vis – f.eks. med en ekstra feriedag eller højere løn.
Dog holder mange fast i de gamle traditioner. Det er stadig udbredt at spise varme hveder torsdagen før, og flere kirker vælger fortsat at afholde gudstjenester på dagen – selvom den ikke længere er en officiel helligdag. På den måde lever dele af Store Bededag videre i danskernes bevidsthed og kultur.
Er Store Bededag endegyldigt afskaffet?
Lovgivningen er i kraft, men debatten fortsætter. Flere fagforeninger og politiske partier har åbnet for, at dagen måske kan genindføres i fremtiden. Spørgsmålet kan meget vel blive et tema i kommende valg, hvor vælgernes holdning til bevaring af traditioner og arbejdsmarkedspolitik kan spille en central rolle.
For mange danskere er Store Bededag mere end blot en fridag – det er en del af dansk kulturarv. Og selvom den politisk er fjernet, er det tydeligt, at helligdagen stadig lever videre i hjerterne hos mange.