Store Bededag 2020 – Hvorfor Fejrer Vi Dagen?

Store bededag falder i år fredag d. 8 maj.

Store bededag falder altid fredag før 4. søndag efter påske.

Hvad er store bededag?

Mange forbinder i dag store bededag med varme hveder og konfirmationer. Det er for mange også en kærkommen forårsfridag. Dog fejrer vi i dag ikke store bededag på samme måde som man gjorde i gamle dage. Dagen blev indført for over 300 år siden, og dengang brugte man altså dagen på bøn, faste og bod. Store bededag ligger fast fredagen før 4. søndag efter påske. Dagen er ikke lige som mange af de andre danske helligdage en religiøs dag.

Det var biskoppen Hans Bagger (1675-1693), som indførte dagen 27 marts 1686. Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage.

Flere bededage var spredt ud over kalenderen. Hans Bagger indførte f.eks. onsdag bededag på landet. På alle bededagene bad præsterne i kirkerne for fred, og dagene var bodsdage og man fastede. Bod betød at man skulle sone de synder men havde begået.

Før store bededag fik sit navn som vi i dag kender, hed det ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Byens beboer hørte kirkens største klokke (stormklokken) ringe aftenen forinden. Da klokken ringede, var det et signal om, at diverse kroer skulle lukke, og at der efter klokken ikke måtte drives mere handel. At kroerne skulle lukke, var et håb fra kirken om, at folk mødte ædru op i kirke dagen efter (på store bededag). Det var nemlig lov at de gjorde det. Derudover skulle folket faste indtil alle tre gudstjenester var færdige. Og de skulle tilmed afholde sig fra at arbejde, lege, spille m.v.

Er store bededag en helligdag?

Store bededag er en helligdag i Danmark, hvor man aftenen før spiser  varme hveder. Det er dog de færreste som egentligt ved, hvorfor vi holder store bededag. Det håber vi, at du får svar på i løbet af denne tekst.

Store bededag oprindelse – falsk rygte

Historien lyder at det var Christian d. 7’s livlæge Johan Friedrich Struensee som indførte store bededag. Han skulle eftersigende have samlet alle datidens mange bededage som blev afskaffet med reformen i 1770, til én dag. Store bededag. Det er dog stadig dagen i dag et falsk rygte. Og der holdes stadig fast i, at det var Hans Bagger som indførte dagen. Store bededag blev nemlig lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686.

Denne helligdag blev indført, da Bagger ønskede at samle alle landets bods- og bededage. Dog blev det kun en bededag som blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en stor dansk helligdag, som bliver fejret af danskerene med hveder, og har derfor ikke noget med religion at gøre, som de fleste andre helligdage i Danmark har.

Før reformationen var der dengang i Danmark mange flere helligdage end de 11 dage som vi har i nuværende tid. I gamle dage fejrede man nemlig også konger og helgener. Det var under reformationen at Martin Luther gjorde op med helgendyrkelse. Det medførte, at mange af de daværende helligdage blev afskaffet. Senere hen i urolige tider, manglede kongerne at der var et fast tidpunkt hvor folket kunne bede for landet. Der blev derfor indført mange bods- og bededage igen.

Nogle år senere i slutningen af 1700-tallet, vurderede det danske kancelli, at der igen var kommet for mange helligdage til. Disse helligdage som skulle bruges på bod, bøn og kirkegang, blev af mange i stedet brugt på druk, spil og andet sjov. Der blev derfor i 1770 ændret i danske helligdage for sidste gang (ind til videre). Det var i oktober 1770 at Christian d. 7 underskrev forslaget om at afskaffe ni helligdage og flytte to af de eksisterende helligdage. Dog blev store bededag ikke afskaffet.

Hvilke helligdage blev afskaffet og flyttet?

Til helligdagsreformen i 1770 blev der afskaffet og ændret følgende:

Afskaffet blev 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Mariæ Renselsesdag (kyndelmisse), Sankt Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag og Mikkelsdag.

Flyttet blev Mariæ Bebudelsesdag til 5. søndag i fasten, Taksigelsesdag for afslutningen på Københavns brand i 1728 til første søndag efter 23. oktober.

Store bededag hveder

I dag er det en tradition at vi aftenen inden store bededag spiser hveder sammen med familien eller vennerne. I gamle dage, betød store bededag, at bagerne ikke kunne levere frisk brød på bededagen, da de ikke måtte arbejde. Dog bagte bagerne hvedeknoppe aftenen før, så folket kunne lune hvederne dagen efter. I dag spiser vi som sagt hveder aftenen før store bededag. Denne tradition kan føres tilbage til midten af 1800-tallet. Dog kan denne traditione højst sandsynligt dokumenteres længere tilbage.

Store bededag traditioner

Der er ikke de store traditioner på store bededag. Dog er det som nævnt i løbet ar teksten tradition at man køber hveder hos bageren eller selv laver dem, og spiser dem aftenen før bededag. Danskerne går ikke længere super meget op i denne helligdag, men hveder bliver der købt i massevis, og der bliver selvfølgelig også sat pris på en fridag fra arbejdet. Det er på denne tid foråret springer ud, påskeliljerne blomstrer og der kommer farve på træerne. Nogle går dog fortsat også i kirke på store bededag, det er dog kun en lille del af befolkningen som gør det.